Evangelium til søndag den 5. januar, Hellig Tre Kongers søndag

“Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes’ dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: “Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.” Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham: “I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten: Du, Betlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster. Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel.” Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig. Og han sendte dem til Betlehem og sagde: “Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.” Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.” Matth. 2,1-12. – fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992

Overvejelser forud for prædiken ved gudstjenesten kl. 10.30 søndag den 5. januar 2020 i Bellahøj kirke

Hvem er disse “vise mænd fra Østerland” egentlig? Det græske ord bag oversættelsen ‘vise mænd’ er ‘magoi’ – deraf det danske ord magi, har en klang af trolddom. I forrige autoriserede oversættelse anvendtes ‘magere fra Østerland’. ‘magoi’ kan også betyde stjernetydere, dvs. personer med indsigt i astronomi og astrologi. På den tid var astronomi og astrologi uløseligt forbundet. Og allerede dengang i Babylon, hvor de vise mænd må være kommet fra, var astronomien avanceret og man førte kalender over stjernernes bevægelser på himlen. F.eks. har man fundet en kileskriftstavle fra omkring vor tidsregnings begyndelse. Tavlen er fra Eufrat i Babylon, datidens centrum for astronomi. På den tavle er himmellegemernes bevægelser optegnet fra tiden omkring 17 før til 10 efter vor tidsregning. Denne tavle er blevet kaldt ‘de vise mænds lommekalender’. Den tavle dokumenterer følgende konstellation på himlen: År 7 før vor tidsregning mødtes planeten Jupiter med Saturn i Fiskens tegn. Jupiter blev regnet for at være verdens herskeres stjerne. Fiskens tegn var tegnet på verdensafslutningen som det sidste af dyrekredsens 12 tegn. Og Saturn var Palæstinas stjerne. Datidens astrologer må have tolket konstellationen sådan, at de sidste tiders verdens hersker skal fødes i Palæstina. (Det var astronomen Kepler, der satte evangelisten Matthæus’ beretning om stjernen over Betlehem sammen med nævnte astronomiske begivenhed; Jupiter, der møder Saturn, og går ind i Fiskenes tegn.) Den gammel testamentelige profet Esajas taler om ‘konger, der skal vandre til Messiaskongens strålende skær for at tilbede ham.’ Og profeten Esajas’ konger til Messias er ofte blevet tolket som en forudsigelse af Matthæus´ beretning om de vise mænd fra Østen, der kom for at tilbede Jesusbarnet. At de vise mænd var tre, og at de var konger, siger evangelisten Matthæus dog intet om. Matthæus siger blot der var ‘nogle vise mænd’. Forestillingen om at der netop var tre kan hænge sammen med, at der nævnes i alt tre gaver fra de vise mænds gemmer, nemlig guld, røgelse og myrra. Måske er forestillingen om tre vise mænd samtidig blevet til i kraft af den folkelige overtro, troen på talmagi, som vi kender den fra eventyrene om tre ønsker, tre kongesønner. Forestillingen om, at de vise mænd var netop tre blev styrket, da deres relikvier ifølge traditionen blev fundet i 1100-tallet og bragt fra Milano i Italien til Køln i Tyskland, til Domkirken i Køln, hvor man den dag i dag kan se tre imponerende helgenskrin. I Køln fik de vise mænd navne og de blev fremstillet af kunstnere som tre konger. Kaspar som konge af Persien, en ældre herre i violet tunika og gul kappe. Han bragte guld. Røgelsen kom Melkior med, han var yngre, med lysebrun hud, iført gul tunika og rød kappe. Endelig kom kongen af Saba, Balthazar, en ung afrikaner, der bragte Jesusbarnet myrra. Myrra blev anvendt dengang både som røgelse og som skønheds salve. De vise mænd fremstilles ofte indsigtsfulde, rige herrer, der i følge traditionen var konger med masser af slaver og tjenere under sig. Nu må vi forestille os, at de var draget op fra deres egne kongedømmer for at finde en større konge, med et endnu større magt, rigdom end dem selv. Og større indsigt end dem selv. Og så var han, som de fandt, lige blevet født! De hellig tre konger blev dog ikke skuffede, da de fandt ham. Han var deres rejses mål og al besværet værd for dem. Og de sagde naturligvis ikke noget til kong Herodes, selvom han havde bedt dem om det. Kong Herodes havde sagt at han også ville komme og tilbede det nyfødte barn. Herodes kunne ikke drømme om at tilbede det nyfødte barn. For Herodes var så gal i hovedet, at han følte sig truet af det lille barn, der var blevet født! I sit syge sind så Herodes sig truet på sin egen magt og position. Herodes frygtede at skulle afgive sin magt til det lille barn, om hvem man sagde, at det var den nyfødte frelser. Herodes’ befaling om at slå alle nyligt fødte børn ihjel viste, hvor krampagtigt Herodes forsøgte at fastholde sin magt. I sin panik lod Herodes ordre falde om at slå alle drengebørn under to ihjel. Som vi hørte til evangeliet julesøndag lykkedes det dog Jesu forældre at undslippe Herodes’ onde plan, idet Josef og Maria drog i landflygtighed til Ægypten med den lille kongesøn. Herodes var konge på den onde måde: Panisk, grådig, nærmest ubeskrivelig rædselsslagen for at miste magt. Det lille kongebarn Jesus var konge på den gode måde: Selvom han skulle blive den mægtigste af alle jordens konger, var han først og fremmest fredsfyrste, et lys og et håb for mennesker, kommet med frihed og kærlighed til mennesker. Allerede som 12-årig, da Jesus begyndte at lære i synagogen besad han en myndighed, som var en konge værdig. Den myndighed, som han besad, kom helt af sig selv. Myndighed er som bekendt ikke noget, man tilkæmper sig med magt.

Myndighed er noget som man får givet af andre. Myndighed fik Jesus med det samme af dem, som mødte ham. Og Jesus beholdt den myndighed og værdighed hele vejen igennem. Ikke mindst fordi han havde indsigt, han var troværdig og kæmpede for den svage og den syge. Den dag i dag findes herskere som Herodes, despoter med magt, men ikke myndighed. Diktatorer, som ikke lytter til folket og som folket ikke ønsker som deres ledere. Hvor længe skal det blive ved at mennesker og folk undertrykkes af tyraner og onde ledere? Lige så længe meninger og mennesker undertrykkes og holde nede i tavshed, fattigdom og uvidenhed. Først når folk kan tale frit, og færdes frit og samles frit og først når meninger får lov at se dagens lys i et samfund, da kan menneskene leve frit. Når ordet bogstaveligt får frit løb i blandt mennesker. Ordet i samfundspolitisk forstand forstået som demokrati og lighed for loven. Dét er grundlaget for et frit samfund. Så vidt den verdslige, den sekulare frihed. Hvad med den åndelige og religiøse frihed? Den gives først, når ordet om Guds søn forkyndes frit over hele verden, for da skal alle få mulighed at høre budskabet om det barn, som blev født for totusind år siden. Det guddommelige ord om Jesus Kristus, som er Guds egen søn og som blev født for menneskers skyld. Det er julens budskab, at Guds søn blev født – for vores skyld – som en af os er Gud kommet til os. Og i dag, Hellig tre kongers søndag er det glædelige budskab, at vi skal gøre ligesom de hellig tre konger.

Vi skal – billedlig talt – søge ledestjernen og følge den til vejs ende. Som præsten og salmedigteren Grundtvig udtrykker det i “Dejlig er den himmel blå” i de sidste to strofer: “Stjernen ledte vise mænd til vor Herre Kristus hen; vi har og en ledestjerne, og når vi den følger gerne, kommer vi til Jesus Krist. Denne stjerne lys og mild, som kan aldrig lede vild, er hans Guddoms-ord det klare, som han os lod åbenbare til at lyse for vor fod.” For os skal vores ledestjerne være budskabet om ham, Guds søn, Jesus Kristus, som er vor konge, vores herre i himmelen og jorden. Når ordet om ham forkyndes vækker det tro i os eller styrker os i den tro, som vi allerede har. Sagt på en anden måde: Kristus er vores mål med livet, og samtidig er han vores mål i livet. Fordi hans skæbne er blevet vores skæbne og omvendt. Fordi vi lever forbundet med ham, og fordi vores næstes skæbne er vores liv, og fordi vores næstes ve og vel samtidig er målet. Der er kun en vej til Jesus Kristus, det er Jesus Kristus selv. Jesus sagde jo: “Jeg er vejen, sandheden og livet” og et andet sted: “Følg mig”. Hvad andet kan vi gøre end netop dette: Følge det guddommelige ord om Jesus Kristus, ligesom de vise mænd der fulgte efter stjernen indtil de fandt, hvad de søgte, Guds søn, Jesus Kristus. Og da skal vi få indsigt og visdom i hjertet om hans rige, som ikke er af denne verden, men dog er kommet til verden og er ved at bryde igennem. Da skal vi arve visdom i vores hjerter. Visdom som ikke kan købes for guld eller mønt, som Jobs bog fra dagens gammeltestamentlige læsning taler om. Alene Gud kender vejen til den visdom, men for mennesker er den gemt. Som Jobs bog afslører har mennesker i dårskab bildt sig ind, at visdom ikke kommer fra Gud eller at visdom kan erhverves for ussel mammon eller hvert tilfælde erstattes med ussel mammon. De, som tror det, må tro om igen og indse, at Guds rige ikke er af denne verden og, at den eneste virkelige skat der findes, og som ikke forgår er den, som et menneske kan samle i himlene. Her kommer nemlig ingen tyv om natten og stjæler ens skat. Som Jesus siger: Søg derfor mit rige, så skal alt det andet gives dig i tilgift.

En af mine venner har sagt, at forrige årti (2000-2009) var grådighedens årti. Det var her at bl.a. det økonomiske krak var – netop pga. grådighed og overbelåning og megen spekulation osv. Bagefter kærlighedens årti (2010-2019). Det sidste ved jeg ikke om kom til at holde stik. I Danmark har der stadig været stor armod og mange fattige – selvom velstanden er steget, men vel og mærke mest blandt de rigeste. Måske kan det være 2020-2019 bliver klima årtiet. Det årti, hvor klima og økologi og tanke på vores skaberværk kommer i højsædet. Jeg så netop nytårsaften at det britiske kronprinsepar har stiftet den største pris til den eller dem, som kan komme med løsninger til at redde klimaet fra en katastrofe. Jeg vil håbe min ven på en måde får ret. Forrige årti viste, hvor grådige mennesker kan være. Ikke mindst smarte spekulanter som havde akkumuleret ufattelige formuer ud af ejendomsspekulationer osv. Måske var det gode ved krisen, at vi alle måtte indse, at der er andre værdier i denne verden end friværdi, fladskærme og firhjultrækkere. Jeg håber min ven vil få ret, og at vi nu har indsat at mennesker har brug for hinanden, hvis vi skal fortsætte vores eksistens på jorden. Ikke mindst klima-udfordringen synes at vise, at alle verdens mennesker må stå sammen, hvis den onde udvikling for jorden skal stoppes.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.