Evangelium
Jesus sagde: “En kort tid, så ser I mig ikke længere, og atter en kort tid, så skal I se mig.” Da sagde nogle af hans disciple til hinanden: “Hvad er meningen med det, han siger til os: En kort tid, så ser I mig ikke, og atter en kort tid, så skal I se mig? og: Jeg går til Faderen?” De sagde altså: “Hvad mener han med at sige: En kort tid? Vi forstår ikke, hvad han taler om.” Jesus vidste, at de ville spørge ham, så han sagde til dem: “I spørger hinanden, hvad jeg mente, da jeg sagde: En kort tid, så ser I mig ikke, og atter en kort tid, så skal I se mig? Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal græde og klage, men verden skal glæde sig. I skal sørge, men jeres sorg skal blive til glæde. Når kvinden skal føde, har hun det svært, fordi hendes time er kommet; men når hun har født sit barn, husker hun ikke mere sin trængsel af glæde over, at et menneske er født til verden. Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer.”
Joh. 16,16-22

– fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992

Overvejelser forud for prædiken søndag den 12. maj 2019:

– Den korte glæde

Både i dag og næste søndag er evangeliet – efter første tekstrække – fra evangelisten Johannes, kapitel 16. Imidlertid er der er byttet om på den oprindelige rækkefølge fra Johannes og til den rækkefølge, som vi møder i teksterrækken: Således udgør de første vers i Johannes kapitel 16 evangeliet til sjette søndag efter påske samt fjerde søndag efter påske, mens de efterfølgende vers hos Johannes kommer allerede i dag, tredje søndag efter påske og til sidst i kapitel 16 evangeliet til femte søndag efter påske.

Derfor kan det måske også forvirre menigheden, når der er byttet sådan rundt på rækkefølgen i forhold til den oprindelige rækkefølge: Næste søndags læsning fremstår ganske tydeligt som en introduktion til Talsmanden eller Ånden, som Jesus lover at sende til sine egne, når han selv er taget fra dem. Og dagens evangelium er så en forklaring af, hvad det betyder, at han tages fra dem en kort tid.

Hvis man ikke er sig dette bevidst på forhånd, kan dagens evangelium umiddelbart forekomme vanskeligt at forstå. Men ret beset er dagens evangelium imidlertid ganske enkelt og rummer ikke mange begivenheder eller temaer, som ikke allerede er slået an: Kort sagt handler dagens evangelium om den allersidste glæde, når han er taget fra sine egne, disciplene.

I dag taler Jesus til sine disciple om tre perioder:

Først den korte tid, hvor han endnu skal være hos dem.

Derpå den korte tid, hvor han skal opstå og vise sig for dem.

Til sidst den tid, hvor skal han gå til sin himmelske far.

Og det er i og for sig forståeligt, at når han dør om kort til, nemlig idet han udånder på korset Langfredag, skal Hans disciple blive kede af det, og når han derefter opstår, Påskedag, skal hans disciple glæde sig, og han skal være sammen med dem i de fyrre dage, hvor han er sammen med dem efter sin opstandelse. Herefter skal ingen kunne tage deres glæde fra dem: “Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer”.

Af indlysende grunde er dagens tema sorg og glæde, for hvem ville ikke sørge, hvis deres elskede var taget fra dem? Og tilsvarende: Hvem ville ikke glæde sig, hvis deres afdøde og elskede stik imod al forventning kom tilbage fra døden?

Og endnu mere, når nu den død, som han led på korset Langfredag, var så himmelråbende uretfærdig, og samtidig hverken naturlig eller forventelig: Ganske ung – med livet foran sig – med familie, venner og mange tilhængere omkring sig – kom Jesu død som et chok for hans nærmeste: Uforståeligt blev han taget fra dem. Hvorfor skulle nogen af hans venner eller familie forstå, at han skulle henrettes som en gemen forbryder? Og tilmed: Hvorfor skulle Han hånes, tilsvines, piskes, tortureres, og tilmed lide den mest usle død, døden på et kors, som en anden samfundsfjende?

Hans død var og er ingen naturlig død, og dermed var hans bortgang hverken forudsigelig eller forventelig for hans nærmeste, herunder disciplene. Ikke underligt de var uforstående over for hans død, som var brutal og urimelig. Ingen af dem kunne forstå, hvorfor alle disse ondsindede anklager skulle rejses imod ham. Hvilken forbrydelse havde han gjort, at han allerede skulle dø inden påskeugen var omme?

Også selvom hans modstandere på kort tid i påskeugen havde sammenfattet et anklageskrift imod ham og havde vendt folkestemningen imod ham. Også selvom hans modstandere anklagede Ham for Gudsbespottelse, så kom det alligevel som et chok for hans egne, at Han skulle dømmes til døden – ja døden på et kors – før påskeugen var omme.

Netop fordi hans død skulle komme så brat og uvirkeligt, måtte han i al hast forberede sine nærmeste på de kommende begivenheder: “En kort tid, så ser I mig ikke længere, og atter en kort tid, så skal I se mig.”

Først når alle påskens dramatiske begivenheder har fundet sted, vil det gå op for hans egne, hvad der er sket, og når han kommer igen, da skal deres sorg vendes til glæde, og han skal være sammen med dem igen og Jesus trøster og siger “ingen skal tage jeres glæde fra jer”.

Ligesom kvinden der efter fødslen glæder sig ved sit barn – og ikke husker tilbage på smerten ved fødslen, skal hans egne glæde sig ved hans genkomst – og ikke huske tilbage på den korte tid med smerte og savn, hvor han blev taget fra dem. Nej, deres glæde skal ingen tage fra dem og deres hjerter skal glæde sig.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

Amen

forslag til salmer: 349 206 644 – 540 220 721

– Asser Skude 2009 ©, redigeret siden